Så kom dagen hvor den hvide racer (NA 1,6 – 1991) skulle til syn monteret med CCR Rotrex kompressor kit, som blev monteret sidste år og har kørt en masse track days. Det er godt kram, som bare holder. Og det er sku sjovt at overhale Eliserne og nogle af 911'erne. CCR Racing har en aftale med et fast synssted som har alle TüV attester liggende og som gennemfører både syn og foretager alt det praktiske med omregistrering. Så bestilte tid, oplyste at det var med CCR kit, kørte derud, de synede bilen, foretog omregistrering på stedet og jeg fik al dokumentation med hjem. Så bilen er nu officielt godkendt og indregistreret med kompressorkit. Det er sgu næsten for nemt…. Vel vidende at CCR Racing har gjort et kæmpe stykke arbejde for at udvikle kittet, få produceret de nødvendige test og sørget for at synstedet kan omregistrere bilen.
Har i alle tilfælde vanskeligt ved at finde undskyldning for ikke at forædle ens kære 1,6 med et kit som er danskudviklet, virker og mega let kan godkendes hos myndighederne.