Synes at jeg vil dele en helt fantastisk oplevelse med jer. Igår d. 9/9-08 kom jeg tilbage fra en rigtig fed ferie. Allerede i februar havde jeg bestilt en tur til formel på Spa, sammen med min far, fætter og søster. Det skulle bære en familietur med masser af benzin og brændte dæk. Nu da vi var på Spa, så skulle turen selvfølgelig også lige krones med min dåb på Ringen.
Som i nok ved har jeg arbejdet på at få bilen klar til denne tur og det lykkedes sku, selvom at der var tidspunkter hvor det så lidt sort ud. Men bilen blev klar, den fik kørt en masse kilometer og den fik en omgang gas på Sturup, så var ret sikker på at den nok skulle kunne holde til en tur ned til Belgien og til sin debut på Nürburgring.
Bilen var sat op, klar og pakket til at køre de 950 kilometer til Spa, torsdag morgen d. 4/9-08. Efter 10 1/2 time, nåede vi frem til banen og tids nok til at vi kunne nå rundt i pitten og se hvordan der blev arbejdet på formel 1 bilerne. Bilen var sat så blødt op som det var muligt, men der er absolut bedre biler til sådanne nogle lange ture . Så slemt var det dog heller ikke. Fuldt pakket og 2 personer, så nåede vi en fart på 195 km/t på gps, ved 7000 omd. i 5 gear. Den kan godt køre lidt hurtigere, men ikke meget for så når man fuel cut, ved cirka 7500 omd. Så hvis den skal kunne køre hurtiger, skal der vist en anden gearing til.
Fredag, lørdag og søndag gik med formel 1 på Spa. Imponerende bane, som jeg bare på prøve en dag. Eau Rouge er nok den vildeste stigning og den flyver formel 1 bilerne op over med 300 km/t...........Vildt. Her er billed fra lige efter løbet.
Om mandagen kørte vi så til Ringen. Det tog cirka 1 1/2 time, så ikke det helt vilde. Der var åbent fra 17.15 til 19.30. Vi var der i god tid, lige for at få nerverne i ro og spændingen til at lægge sig. For jo der var nerver på. Alle de historier man høre, frygten for at køre af, Ringens størrelse, ja også de biler man holdte ved siden af, nævner bare M3, M5, M6, 911, GT2, GT3, Gallardo, Viper, 612 Scagletti, Focus ST, Speedster, TT, Evo, Impressa osv. osv. Man føler sig meget lille med sin MX-5 på danske plader, når man ser hvad resten af Europa kommer rullende med til Ringen. Der var dog også 2 engelske MX-5. Jeg havde købt 4 runder og min fætter 1. Han var meget nervøs, men også opsat på at hans Grand Punto, skulle have ring mærket. Derfor kørte vi den første omgang hvor han fulgte efter mig. Det tog vist omkring 14 minutter og der var Porcher alle vejne. Vi klarede det uden nogen dramatik og det var en stor sejrer. Derefter var den værste nervøsitet væk. Der var en lille cermoni, hvor mærket blev sat på.
Så var jeg klar til at indtage ringen. Nu havde jeg fået fornemmelsen højde osv, som man ikke for ved de hundredevis af omgange jeg har kørt banen på PS2 og computer. Vil dog sige at jeg er rigtig glad for alt min træning, der var ikke nogen sving som kom, som en overraskelse. Dog vil jeg sige at svingede kommer meget hurtiger efter hinanden irl end på computer. Jeg havde 3 omgange tilbage. De skulle bruges til at give min far, søster og fætter en hurtig omgang på ringen. Taget blev slået ned, på med hjelmen også afsted. Snart fandt jeg ud af at mine timers træning havde gjort at min MX-5 absolut ikke var den langsomste på ringen. Fik taget både TT, Subaru, ST og en Astra VRX. Astraén kendte åbenbart ikke banen helt for han fløj af i Hohe-Acht (ingen skade).
Det gik forrygende og hvor er det bare en fed oplevelse at køre på ringen. Når først man har været der, blevet fanget af stemningen, set bilerne og bane, så er der kun en ting at gøre og det er at komme der igen og igen. Jeg er ihvertfald solgt og kan kun anbefale alle at tage der til. Der var en del uheld, heldigvis ikke alvorlige og heller ikke så det krævede en bane lukning. Jeg fik også sat en btg-tid med min performancebox og den blev 10.22.4. Ved ikke om det er godt eller skidt, men jeg syntes at det gik godt. Med blik på at der var 2 uheld på banen og engang oliespild på den runde, plus at vi var 2 i bilen og med taget nede, så er jeg sikker på at det kan gøres hurtigere. En Mx-5 er god på Ringen. Men den mangler power, ingen tvivl om det. Specielt på kesselchen langsiden, der halter den virkelig efter de andre mere kraftfulde biler.
Indtil nu har det klart været min bedste oplevelse med min MX-5, så er sikker på at det bliver til mange flere ture i fremtiden.