De holder sku ikke evigt - De tændkabler - Det er en sliddel- det har jeg selv lige måtte erkende. Troede det var woodoo når folk snakkede så meget om kabler, men der blev jeg klogere. Havde skiftet til de sorte standardkabler fra MX5parts i 2008 - mere for god ordens skyld og de sidste par år oplevet udsættere når den fik lidt pedal i lave omdrejninger - Ikke noget kristisk bare et enkelt slag den sprang over og jeg tilskrev det faktisk ikke tændkablerne overhovedet. Det blev så helt grelt i slutningen af sidste uge - hostede of harkede sig på få cylindre op i omdrejninger eller den måtte behandles med en meget blid speederfod for ikke at gøre det (det ødelægger hurtigt katten at få uforbrændt benzin derned).
Læste på nettet at det skyldes at isolering på kablerne med tiden får små huller, så der kan springe gnister den vej i stedet for over tændrørene. Lyder bare ikke plausibelt i mine ører. Men noget sker der altså. pt satte jeg de ældgamle originale tilsvarende sorte tændkabler på igen indtil de bestilte JR kabler ankommer - og nu kører den igen som den skal. De enkelte udsættere er også forsvundet. (godt jeg ikke smed dem ud dengang for så var jeg grounded nu)
Mystisk hvad der er der går galt med de kabler - Har målt dem igennem og de måler som de skal og har de ohm igennem dem, der skal være og isolering ser ikke krakelleret eller revnet ud overhovedet - Har prøvet at smøre dem ind i silikoneolie og yderligere give dem et omslag af en opskåren silikoneslange for at se om det skulle hjælpe, for så burde det da være vanskeligere for spændingen at løbe den vej end at springe den lille mm i tændrøret, men det har ingen effekt overhovedet, så jeg tror det må være deres evne til at overføre højspændingen til tændrørene der bliver ødelagt med tiden.
Er der nogen i dette forum der ved præcist hvad der sker når kablerne holder op med at virke?
Hvorfor er det et issue på MX5 og ikke på andre biler?