Tak Ja, de er dyre, måske også overdrevet dyre. Jeg er bare træt af mine EBC skiver. De har ikke kørt mange tusinde km, men har da et par trackdays på bagen og ryster nu lystigt allerede ved den første hårde nedbremsning. Min teori er lidt den, at de ikke kan tåle varmen længere. Måske kender andre til dette? Tarox skiverne skulle være udsat for en speciel behandling netop for at sikre evnen til at tåle ekstrem varme..
Skiver kan skam sagtens blive skæve - også selv om at de er korrekt spændt mod nav. Hvis skiven er slidt under minimumstykkelse vil den kunne slå sig, Men selv en ny bremseskive kan også ødelægges hvis man efter heftig kørsel bare stopper bilen og lader bremserne stå og køle ned med forskellig kuldepåvirkning (der hvor kaliper og klods ligger mod skiven, forbliver skiven varmere i noget tid)
MEN - efter at have kloget lidt rundt på www, er jeg kommet til den konklusion, at problemet måske ligger i aflejringer af bremseklodsmateriale på skiven - i hvert fald er det ikke super sandsynligt at skiven er skæv hvis den ikke er under minimumsmål.. Jeg skal lige have gang i en mikrometermåler..
Hvordan skiverne kan blive skæve, ved jeg godt. Det er bl.a. for at undgå "skævhed", at man ikke skal trække håndbremsen - og lade dytten stå med trukket håndbremse - efter "heftig " kørsel.
Jeg kan fortsat ikke rigtigt forstå det med, at "skiven ryster". DERFOR kom jeg ind på det med fastspændingen. Det kan da ikke være SKIVEN, der ryster. Eller hür?
Ubalance i skiven vil forplante sig til nav/leje.
Måske slitage i nav og eller leje?
Afsætning af belægning på skiven må da være til at få øje på.
Jeg kan godt forestille mig, at der er større risiko for afsætning, hvis man kører med "de groovede" skiver (som jeg for øvrigt gør - dog uden rysten).
Skæve skiver eller lidt rust kan være svært at afgøre. Jeg får tit lettere rystelser under nedbremsninger i min Audi fra høje hastigheder, hvis vejret er fugtigt. Fx på autobahn ved opbremsninger fra +200km/h, men det forsvinder efter en opbremsning. Skiver af støbejern ruster ved blot den mindste fugtighed, hvilket oftest kan bremses væk ved et par opbremsninger. Jeg tror ikke det skyldes skæve skiver eller dårlige bremseklodser.
MX-5 1999 NB Jubii 2487 (nu med Rotrex kompressor fra CCR-Racing)