Jeg ved, at jeg selv har slået til lyd for dæk- og hjulstørrelser på 195 (205)x 50 (45) x 15.
Og jeg er stadig tilfreds med mine 195x50x15.
Mit udgangspunkt var - naturligvis - de forskellige guruer Garrett m.fl.
Og ikke mindst de billeder jeg har set af trædeflade/asfalt.
Jo bredere dæk jo bredere rektangel/smallere rektangel.
Vores mx'ere har en vægtfordeling med ca 25% på hvert hjul.
Men så holdt jeg ved siden af en vistnok spritny Porsche.
Baghjul: 265x35x18. Forhjul: 235x40x18.
Et rimeligt tilfældigt opslag på internettet gav mig en Porsche (fra 1971)med en vægt på 1.130 kg.
Altså vel en godt 100 kg mere end mx'eren. Og sikkert ikke vores neutrale vægtfordeling.
Den er vel nødt til at have brede dæk for at kunne udnytte ca. 200 hk og 255 NM.
Et af rådene for at holde sig til 195x50x15 er/var jo bl.a. det med den rektangulære trædeflade, der bliver/blev for bred i.f.t. \"højden\".
Jeg har da også hørt en mx5-ejer, der kørte med 215x?x17 fortælle, at den sejlede i vådt føre ved høj fart.
Det hører man da aldrig om Porsche. Eller gør man?
Så det ka' da godt være, at man ikke skal være så konservativ ved dæk- hjulstørrelsesvalg.
Jeg vil slet ikke komme ind på indpresning, hjul- og dækvægt.
