Hej
Mette von And og jeg går og kigger lidt efter en anden bil. Efter et års kamp med en Corolla der har været MEGET dyr i stumper og samtidigt kører ligeså spændende som en piftet gummibåd i en gylletank.
Vi har efterhånden sneget feltet ind på to biler. Favoritterne pt. er enten Mazda 3 1,6 Touring/Inclusive (årgang 2006 - 2008) eller Honda Civic 1,8 Sport, som vi begge to har prøvekørt. Budgettet er sat til ca. 160.000 kr, jeg er studerende, så det er min personlige opsparing der bliver \"slagtet\" til opgaven. Bilerne er valgt \"nyere\" pga. et ønske om rimelig passiv sikkerhed, ESP og ISOFIX (som vi har barnestole til).
Mazda 3
For: Tryghed i kendt teknik, lækker kabine hvor sæder, læder, komfort og \"feel\" på førerpladsen er en anelse bedre end Civic, god plads ved bagsæde. Billig service (kan få den lavet ved en \"kendt\" Mazda mand ), stumper kan skaffes billigt og jeg har adgang til pluk-selv på skrotbiler. Lidt billigere dæk i 15 og 16\". Rimeligt moment-stærk motor med fornuftigt støjniveau i kabinen (faceliftet model efter 2006). God komfort under kørsel og alligevel rimelig fast undervogn, lækkert styretøj.
Imod: RUST, den skal være meget pæn stand, eller rustbeskyttet fra ny - ellers kan det stå skidt til! Manglende fartpilot, konservativt udvendigt design.
Honda Civic
For: Fedt design forfra og fra siden(smagssag), genial kabineindretning, især pga. det ENORME bagagerum (vi har barn og vil gerne have en mere på et tidspunkt), motor der er hyle-sjov at køre ud i gearene, fartpilot, super skarpe køreegenskaber.
Imod: Design set bagfra (smagsssag), udsyn bagud, interiør kan virke \"udfordrende\" første gang man sætter sig ind, frygter det bliver for meget \"Star-wars\". Dyre reservedele (ud over sliddele), dyrere dæk, momentsvag motor ved lave omdr. Undervogn for hård på 18\" hjul - let at korrigere ved at købe med 17\" i stedet. Omkostninger til service - dyre????
Det er vores observationer indtil nu, vi vil ud og prøve nogle flere af de to modeller, men er begge lidt splittet i hvad vi egentligt ønsker af bil. Pt. er kørselsbehovet ikke stort, men det har potentiale til at jeg skal køre en del længere ture. Mette kører meget ud til kunder, på km-penge, men dette er i lokalområdet. MX-5'eren bliver ikke glemt og vil stadig være mit foretrukne køretøj.
Vi vil gerne købe en bil som vi beholder mere end et år denne gang. Jeg er blevet mere fokuseret på køreegenskaber, men det skal kunne kædes sammen med fornuftig driftsøkonomi. MX-5'eren har været billig at holde kørende for mig, den er trofast og samtidigt morsom at køre... men det behøves jeg nok ikke at fortælle her
Meninger, betragtninger og kommentarer udbedes!