En ting lægger i øjeblikket en dæmper på glæden for mig ved det forrygende Roadster vejr vi eller har i øjeblikket.
En underlig lyd fra motorrummet som jeg ikke helt kan finde ud af hvad er og håber der er nogen der har oplevet noget tilsvarende eller kan komme med forslag.
Den er lidt svær at få has på da den kommer og går. Lyden minder om noget der skraber på en metalskive - faktisk meget lig lyden af en slæbende bremsklods, men det er det ikke, for den kommer fra motorrummet og nogen gange også når bilen står stille men selvfølgelig aldrig når jeg så stiger ud af bilen og åbner motorrummet for at få nærmere syn for hvor den stammer fra! - Den forsvinder når jeg kører til højre og bliver stærkere når jeg kører til venstre (kun når bilen er i fart - når den står stille og man drejer rattet er der ingenting derfor tror jeg ikke det er servopumpen) - når jeg kører ligeud kommer og går den. Min første tanke var at remmen til servo, eller remmen til vandpumpe og dynamo eller en af de tre dele var kilden og havde alle remme af og drejede de enkelte enheder uden at kunne finde noget galt eller mistænkeligt - Nye remme og stadig samme lyd - Kan det mon være tandremmen eller måske remstrammerhjulet, der støder på skjoldene der sidder foran? Eller hvad F.... kan det ellers være. Nogen der har oplevet noget tilsvarende med deres MX-5?