And skrev:Uden at have læst tråden om LEAN burn, som flere bilfabrikanter praktiserede lystigt midt i 90'erne, så er det påfaldende at se hvad der sker med NOx værdierne når forbrændingen er mest optimal (økonomisk).
Jeps. Normalt er det 14,7:1, der betegnes som "optimal", da det er her at alt benzin og ilt principielt kan forbrændes.
Som jeg forstår det, så er virkeligheden lidt en anden. Ved 14,7:1 bliver næsten alt benzin og ilt forbrændt, hvilket giver det mindste samlede forureningsniveau.
Kører man med en lidt federe blanding, sikrer man sig, at alt ilt bliver forbrændt, og man opnår maksimal effekt (hk). Samtidig sænker man temperaturen på forbrændingen, men udleder mere HC og CO. Kører man med en for fed blanding, altså endnu mere benzin end det er nødvendigt for at sikre en fuldstændig forbrænding af ilten, begynder effekten at dale igen, men temperaturen følger ligeledes med ned. Det er derfor, at folk med tryk med fordel kan køre på en meget fed blanding ved fuld belastning, da det forhindrer banken og dermed kan tillade lidt mere tændings-timing (hvad hedder det på dansk?), der så giver lidt mere effekt. Finten er at finde et "sweet-spot", hvor man får maksimal effekt uden at motoren banker. For en MX-5 med sugemotor skulle blandingen, der giver maksimal effekt ligge enten mellem 12,5:1 og 13,0:1 (Joe Perez) eller 13,1:1 og 13,2:1 (Ben fra diyautotune).
Kører man med en lidt magere blanding, sikrer man sig, at alt benzinen bliver forbrændt, og man opnår den bedste benzinøkonomi, men udleder mere NOx. Igen er der her en grænse for hvornår man ikke får mere ud af det, men blot hæver temperaturen i forbrændingen yderligere. Igen er der forskellige opfattelser af hvor man rammer den optimale blanding for at opnå den mest økonomiske kørsel. Jeg har set bud på alt mellem 15,0:1 og 15,5:1
Det var en længere smøre
- Tom