Ser ud til at der er et gennembrud hos DASU, så vi endelig har en dansk race serie, hvor vores MX5 må deltage.
Jeg har været i kontakt med DASU angående deres regler for biler der kan deltage i Youngtimer Cuppen.
Jeg skrev til dem med en masse argumenter for hvorfor at MX5 skulle have lov at deltage, blandt andet at der var en stor community omkring MX5, så ved at de kunne deltage ville det give større kendskab til Youngtimer Cuppen.
I dag fik jeg så svar fra DASU og det er jo et yderst positivt svar.
Hej Jesper.
Hermed svar fra HU på din henvendelse
I samarbejde med YT-kørerne er HU ved at se på reglementet, så bl.a. to-personers sportsvogne kan deltage i YT, uden at der skal laves en vurdering af, om den er baseret på en serieproduceret 4-personers bil.
På HU's vegne vil Henrik Carlsen foretrække at give endeligt svar, indtil han har en foreløbig godkendelse fra YT-gruppen om reglementsændringerne.
Hvis ændringerne mod forventninger ikke bliver godkendt, er det HU's opfattelse, at Mazda MX5 kan godkendes som serieproduceret to-personers sportsvogn.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive.
Ha en fortsat god dag.
Med venlig hilsen
Dansk Automobil Sports Union
Carina Møller
Tlf. 43 26 28 80
Direkte: 43 26 28 83
Mobil: 24 91 49 94
Mail: cm@dasu.dk
Twitter: @dasu_dk
Så gang i garagerne, med at bygge MX5 racerbiler, nu da det tyder på at vores passion for MX5 endelig kan drives videre inden for rigtig motorsport.
Rigtig god weekend.