Inspireret af altid6's tanker om måske at køre i Youngtimer-klassen, kiggede jeg lidt nærmere på reglementet. Det burde være "relativt" lige til at bygge en billig og konkurrencedygtig MX-5'er til denne klasse.
Parallelt med disse tanker havde jeg fået en idé til, at man kunne gå sammen nogle stykker og skrue en billig trackday-MX-5'er sammen, som man så kunne deles om (de færreste har tid til at køre alle trackdays, og det er jo heller ikke gratis).
Ovenstående kunne jo kombineres til et lille racing team, hvis man kunne holde budgettet nede, så som en lille "what if"-øvelse, så kunne det være sjovt at se hvad folk mener, at man kunne holde udgifterne nede på og samtidig være konkurrencedygtig i hver af de tre underklasser:
CR 1: 4,4 – 6.4 kg/hk
CR 2: 6.4 – 7.4 kg/hk
CR 3: over 7.4 kg/hk
Reglement 9: http://www.dasu.dk/c/document_library/g ... groupId=14 (Youngtimer-specifikt fra side 139 og frem).
Udgifter kan vel groft inddeles i:
1. Opbygning af bil
2. Diverse licenser
3. Værksted, garage, trailer
4. Driftsomkostninger (startgebyr, dæk, benzin, smøremidler, reparationer osv.)
Kom frisk med kommentarer, men vær søde også at kaste nogle beløb rundt - det er ligesom pointen med tråden
- Tom