Hoperacing skrev:Hej.
Har netop købt ( engros og nærmest ubeset ) min første MX5 så den skal mere eller mindre skilles ad, så den er klar til foråret.
Fedt! Tillykke med den, og velkommen i fællesskabet!
Hoperacing skrev:Tanken er den skal bruges til lidt trackday, men nok også lidt søndagskørsel
Det er nok også de to ting, den er allerbedst til
Der plejer at være en årlig trackday på Jyllandsringen udelukkende for MX-5'ere arrangeret af Jeppe Rimmen, og så er der selvfølgelig
Trackdayklubben, som både Jeppe og jeg er involveret i.
Hoperacing skrev:Den er standard, med undtagelse af en rustfri udstødning. Udover det "normale" service er der så andre anbefalinger / opgraderinger jeg skal lave ?
Uha - det kommer rigtig meget an på hvor mange penge, du vil investere i dine kommende oplevelser med bilen, og på hvilket "niveau" det skal foregå.
Forudsat at bilen er rask og sund (drivlinje og undervogn), så er du kommet meget langt allerede. Jeg vil sige, at der er et par ting i den relativt overkommelige ende af skalaen, som stort set kun byder på fordele, og så er der de dyrere ting, som ofte også indeholder et kompromis. F.eks.:
Relativt overkommeligt, stort set kun fordele:- Firehjulsudmåling (medbring selv opsætningstal)
- Lette fælge
- Gode dæk
- Bedre bremseklodser
- Aluminiumskøler
Dyrere og med kompromisser:- Indsugning, udstødningsmanifold, udstødning (lidt flere hk, meget mere lyd)
- Trykladning (mange flere hk, ret dyrt)
- Undervogn (bedre vejgreb, mindre komfort, rigtig dyrt hvis det skal være rigtig godt)
- Bedre bremser (mere bid, bedre når de er varme, dårligere når de er kolde, rigtig dyrt hvis det skal være rigtig godt)
- Afstivning af bilen (bedre udnyttelse af undervognen, der skal bores i bunden af bilen)
- Styrtbøjle (mere afstivning, beskyttelse hvis bilen ruller rundt, potentielt meget farlig for hovedet ved sammenstød uden sportssæde/4 - 6-punktssele/hjelm)
Der er sikkert mange andre ting, man kunne tilføje, men jeg er sikker på, at du forstår princippet om at starte med at forstærke bilens naturlige styrker (lav vægt, fremragende køreegenskaber).
Rigtig god fornøjelse. Jeg glæder mig til at se billeder af bilen og til at møde dig derude
- Tom