Hej
Jeg overvejer at købe en ekstra autostol til at sætte i MX-5'eren.
Vi har nu to drenge med 2½ år imellem og disse skal jo ud at køre med far nogle gange... siger far.
Indtil videre transporteres den lille i babysæde og det bliver han ved med indtil han ryger over i den stol(9-18 kg) der sidder fast i familiebilen og så får den store en ny \"stor\" isofix stol til +15 kg og op.
Da vores ene stol (9-18 kg) er med drejesokkel er den suveræn i hverdagen når vi skal have den store ud og ind af bilen. Billede af stol - modelfoto.
Men den er noget kn.. at flytte frem og tilbage fordi den både er tung OG fylder meget pga. dejemekanismen.
Den kan spændes fast i MX-5'eren, men er lidt uhandy, bla. fordi at selen gør at jeg skal skubbe sædet langt frem for at sætte stolen forsvarligt fast. Jeg overvejer derfor at købe en ekstra stol som kan bruges til bedsteforældre og i MX-5'eren.
Hvis det flasker sig med arbejde kan det være at jeg skal aflevere og hente den ene hver dag. Nu overvejer jeg så stol der kan bruges af begge to med små modifikationer i stedet for at skifte frem og tilbage.
Det eneste jeg har fundet indtil nu er Recaros Young Sport stolen der kan tilpasses fra 9 - 36 kg.
Har nogle af jer erfaringer med hvilke barnesæder der sidder godt i en MX-5 og evt. om en stol med så stort spænd som Recaroen også er nem at tilpasse mellem ungerne?
Jeg er bekendt med at Recaro stolene ikke altid scorer \"Bedst i test\", men de frarådes jo heller ikke! Er stolen ikke let at tilpasse ryger ideen med én fast stol og så kan jeg jo ligeså godt købe to...