Betydningen af ledningers kvadrat?

[hasse]

Kan godt forestille mig, at jeg ikke er den eneste, der bruger princippet om "det for hånden værende søm"'s princip, når en ledning skal udskiftes og/eller, der skal trækkes en ny ledning.

Er det egentlig noget, man skal gå op i? Bare kvadratet ikke er helt ude skoven.

Det må vel ha' en vis betydning, hvis/når man vil forsyne en ny ledning med sikring. Ikk'?

Eller man vil trække noget strøm fra en kilde, der i forvejen er forsynet med en sikring. Fra Mazda's side.

(Har googlet)

[Kuksi]

Hej Hasse

Jeg har faktisk (som fagudannet) heller ikke lige noget at slå op i, og har ikke fundet så meget brugbart på nettet. Altså et skema der siger 1,5 mm² så og så meget strøm.
Bruger lige som dig "det for hånden værende søm"'s princip.
Men det skyldes jo nok at det er afhængig af spændingen også, så det giver mere mening at tale om effekten i watt.

Jeg kan dog sige nogle ting om det.
* Det er et godt udgangs punkt at vælge en ledning, der kan klare strøm nok til at det er sikringen der springer.
* Det afhænger også af hvor meget spændings tab du vil tillade i den givne opgave. Går der store strømme, giver det hurtigt et betydeligt spændings tab. (f.eks. til ekstra lygter med 2 stk 100W pære, eller den store forstærker)

Det ledning du anvender derhjemme til lamper, forlængerledninger o.lign. er 0,75 mm², og klarer let 10A ved 230V. Det svarer til et forbrug på 2300W. Der er langt til det brænder over, men det bliver mærkbart varmere.
Kravet til de ledninger der ligger i faste installationer er 1,5 mm² og der må sikringen være 13A
Begge ledninger vil kunne klare en strøm på 5-10 gange, i en kortere eller længere periode i hvert fald. Inden de smelter isoleringen (som også kan være lavet til at klare højere temperaturer), og til sidst brænder over.

Man kan jo regne lidt på det. Og så vha.gode gamle Ohm's lov, se hvad det giver af spændings fald over ledningen (for et givent kvadrat), og der med også hvor meget effekt der afsættes i ledningen som rent tab.
Husk nu lige at der er forskel på diameteren (som de bruger i nogle formler) og kvadratet (areal)

http://www.godekarakterer.dk/modstand-i-ledning
http://www.godekarakterer.dk/forums/topic/find-modstanden-i-en-kobbertrad-ledning

[hasse]

Thanks kuksi..indtil videre.

Der findes jo mange skemaer på nettet, så man bare kan slå op.
F.eks. (et af de dårligere) : http://www.jan-buchwald.dk/Ledningstykkelse.htm

Men jeg er desværre sådan indrettet, at jeg også gerne vil forstå, hvad det er jeg foretager mig.
Og derfor mht. spændingsfald:

I stedet for at beregne, kan man så ikke gøre fgl.:

med multimeter måle fra udtag til stel. Det skulle jo meget gerne være 12 v.
Derefter smække ledningen i udtaget og så måle fra den anden ende af ledningen til stel?

Som du også er inde på: Hellere for tyk end for tynd ledning.

Så det ender nok med "det for hånden værende "tykke" søms princip"

Men derfor er det nu meget sjovt at PRØVE at regne det rigtigt ud.

Som det fremgår i en anden tråd, fødes mine "tågelygter" kørelys fra det blå stik. Men der er strøm i det, selv om alt er slået fra. Det har sikkert noget at gøre med den måde, som tyverisikringen/startspærren er tilsluttet på. Og det lader jeg være.

Som jeg også tidligere har nævnt har jeg kombineret kørelyset med vippekontakten, så jeg kan blinke med det.
Samt monteret separat afbryderkontakt til kørelyset. Så det kan slukkes, når jeg har nærlys/fjernlys tændt.
Så nu vil jeg føde kørelyset fra "tail" sikringen under instrumentpanelet (Den rigtige side af sikringen ). Denne sikring har nemlig også forbindelse til positionslyset. Og DET får i hvert fald ikke strøm, når MX'eren er lukket og slukket. Og samtidig den fordel, at kørelys og positionslys er tændt samtidig.

Kørelyset er 2x55 w pt.(alt for meget, men de er født med det) Dertil lægger jeg så wattforbruget for de lamper/lygter, der ellers er sikret med tailsikringen. Dermed det samlede wattforbrug.

Og så bruge skemaet ref lednings kv.

Ekstra sikring på den nye ledning.
Så kan jeg regne på det bagefter...for sjov (?).