Jeg har lige købt nogle stumper fra Summit i USA, og det var en rigtig god oplevelse, som jeg da lige ville dele
De har en leveringsmulighed, der hedder i-parcel, som jeg synes er rimelig i forhold til pris. Når det sammenholdes med Summit's generelt lave prisniveau og meget store udvalg, kan man faktisk gøre lidt af et røverkøb.
Den helt store fordel er, at man kan få oplyst den samlede pris inklusiv levering, moms og evt. told, når man bestiller. i-Parcel tager sig simpelthen af de forskellige ting, og du får en totalpris up front.
Holder man sig endvidere på maksimum DKR 1.150,- for varernes pris eksklusiv levering, kommer man under Skats bagatelgrænse for told.
Eksempel:
Vibrant Performance Ultra-Quiet Resonator (mellempotte): $85,80
Vibrant Performance OBD I Race Metal Core Catalytic Converter: $103,90
Varernes samlede pris: $189,70
Levering: $128,68
Leverings- og håndteringsgebyr: $11,95
I alt: $330,33
Dvs. en katalysator og en mellempotte - begge i rustrfri stål og anerkendt kvalitet, leveret i DK til DKR 1.830,-. Det er sguda billigt!
Katalysatoren var ikke på lager, da den er en bestillingsvare. Jeg bestilte den 5. januar, varerne blev afsendt den 18. fra Summit og jeg har lige fået dem i dag den 28. BUM!
- Tom