Det var et meget tidsrøvende arbejde, men ikke svært.
Jeg vil fraråde at gå i gang uden, at vognen kan komme ordentlig op.
En almindelig \"opklodsning\" på bukke ( som jeg gjorde) giver efter min opfattelse ikke nok plads til arbejdet under vognen.
Og det er der, arbejdet foregår.
Udover ophænget gennem gearstangåbningen ( se manualerne) brugte jeg køkkenets største skærebræt, hvorunder jeg placerede 3 rundstokke (ideen hentet fra vikingernes stabelafløbninger). Så kunne gearkassen - efter afmontering - skubbes frem/tilbage.
Ovenpå skærebrættet havde jeg så 2 saksedonkrafter til at tøtte/nivelere gearkassen.
Boltene motor/gearkasse sidder utroligt godt fast (det skulle de jo også meget gerne, hvis de har siddet der fra 1990) og et par af dem er nærmest umulige at komme til.
Når motor/gearkasse er adskilt, er det bare at gå igang.
Det er uden problemer at montere den nye kobling med tilbehør.
Jeg vil anbefale, at indpresningen af det nye leje i svinghjulet bliver foretaget med en presse el. lgn. Det kan meget let starte skævt.
Det ER tricky at få tappen på akslen fra gearkassen til at gå ind i svinghjulet. Men pludseligt siger det: \"Klick\". Og så er den der.
Herefter brugte jeg de lange bolte fra PPF'eren til at få gearkasse og motor til at flugte.
SÃ¥ kan man begynde at skrue tingene sammen.
Der står i manualerne, at starteren(NA-modellen) sidder løst, når boltene er fjernet. Det gør den faktisk ikke (på min). Den \"falder\" umærkeligt ganske lidt, når bolten gearkasse-motor-starter fjernes.
Det skal man være opmærksom på ved remonteringen. Dvs. presse starteren opad indtil hullet til bolten passer igennem gearkasse - motor-starter. (Jeg troede, at der var noget rivende, ruskende galt, da jeg ikke kunne få bolten igennem.)
Koblingen (Fly'in Miata \"Happy meal\") virker ligeså upåklageligt, som den gamle. Den er/var der ikke noget i vejen med.
For at komme spørgsmål i forkøbet: Jeg satte ny kobling i, for HVIS (når) jeg nu vil opgradere med turbo/kompressor.
Trykket på koblingspedalen skal være lidt hårdere. Det føles utrolig lækkert.
Det var og er et stort arbejde.
Som vor webmaster Christian skrev til mig primo feb.:
Tror nu at når det kommer til kobling at jeg kører til Andreas!!! Nogen ting kan være for besværlige at ordne selv!
Han havde/har ret!!!!
Henvisninger:
http://www.miata.net/garage/clutch2.html
Manualer:
Hayens Repair manual
Rod's Enthusiast's workshop manual
Korp: Jetzt helfe Ich mir selbst
Tanner: Performance projects