Så fik jeg løst problemet med de meget urolige visninger.
Det var selvfølgelig en selvforskyldt bøf. Der manglede lige en enkelt ledning, fra maniboardet og ud til stikket. Tilfældigvis lige den ledning der er til +12V. Faktisk havde jeg lavet en checkliste, og opdagede, der sku' manglede et flueben ud for denne.
Derfor har det virket fint ved spisebordet, hvor der køres via en omformer. I bilen har ecu'en sikkert trukket strøm via div. følere.
Nu er alt på plads, og bilen startede da også 1. gang. Dog en noget urolig tomgang, men tændingsindstillingen skal også lige først \"synkroniseres\" via tændingspistolen.
Resten af dagen står på pligter ,som havearbejde o.lign. Men det gør ikke noget, for nu er jeg sikker på det nok skal blive helt i orden inden turen.