Jeg faldt over en tilsyneladende udtømmende opsummering af reglerne på Vmax' hjemmeside: http://vmax.dk/page/617
Hos SKAT
Man må tune på den eksisterende motor (eller en magen til) i ubegrænset omfang, uden at skulle betale ny afgift. Det nytter imidlertid ikke meget, når det kun meget sjældent kan godkendes hos Synsvirksomheden - mere om dette i et senere afsnit.
Den tuning, der kan være tale om, omfatter stort set alt, som kan skrues på. Det er karburatorer, knastaksler, turbo, kompressor, udboring af cylindrene og så videre.
Hvis man skifter motoren (eller topstykket) – og ikke andre ting på bilen – må motoren have en effektforøgelse på 20%.
Synsvirksomheden
I Danmark er den korte udgave, at ALT med motortuning er forbudt. Også chip-tuning er ulovlig, medmindre bilfabrikken siger ok, eller der er en godkendelse fra en udenlandsk myndighed, der siger ok for det tekniske og har afprøvet luftforurening og støj i henhold til de danske bestemmelser.
Har man ikke sådan en godkendelse, men alligevel vil kaste sig ud i motortuning, så gælder følgende:
Ved effektforøgelser er der tre ting, som man skal være opmærksom på: Teknisk forsvarlighed, luftforurening og støj.
Vedrørende teknisk forsvarlighed skal bilfabrikanten grundlæggende sige god for enhver effektforøgelse (godkendelse af tyske TüV kan også være tilstrækkelig). For over 30 år siden lavede man dog en regel om, at effekten uden videre kunne tillades forøget med 20%.
Motoren skal dog opfylde kravene til CO i tomgang (4,5% for de fleste biler, men afhænger af årgangen), og – hvilket kan være lidt sværere – den må ved standmåling ikke støje mere end 3 dB(A) mere, end den er godkendt til fra ny. Det tal kan man kontrollere i synsvirksomheden.
Når bilen tunes (biler nyere end 1. april 1982), kan synsvirksomheden forlange en ny kørsels-støjmåling (gælder også åbent luftfilter!!!). Dette især hvis motoreffekten er forøget med mere end 20%.
Kørsels-støjmålingen må man få foretaget på f.eks. Teknologisk Institut, pris ca. 5.000 kr., og så skal bilen selvfølgelig opfylde støjgrænserne, hvilket for nyere biler kan blive meget svært, da allerede standardbilerne ligger tæt på de nye, lave grænseværdier.
Hvis bilen er nyere end 1. januar 1998 (og ikke er ombygget med efterfølgende ny kørselsstøjmåling), skal udstødningssystemet i øvrigt være e-godkendt.
Ovenstående er uddrag fra Vmax - læs gerne hele artiklen, da der er et par eksempler, forklaringer, undtagelser osv.
- Tom