MX-5 kan deltage i Youngtimer

Alt om banekørsel, track day's, Nürburgring etc. Herunder events og opsætning af bil til banebrug.

Redaktør: Softtop

MX-5 kan deltage i Youngtimer

Indlægaf one-niner » tors 13. jun 2013 14:34

Hej alle.

Jeg skrev for et stykke tid siden til Historisk Udvalg i DASU for at få afklaret, om en MX-5 kan deltage i Youngtimer. Sidste års reglement kunne godt tolkes således, men en ændring i 2013-reglementet indikerede, at dette måske ikke længere var tilfældet. Læg især mærke til den markerede tekst:

9.6.2. BILERNE
Deltagerne inddeles i divisioner efter bilernes vægt/effekt forhold, som beskrevet i afsnit 9.6.2.3. Følgende biler kan deltage i Youngtimer:
Serieproducerede standardbiler (med plads til mindst 4 personer), som er produceret i mindst 5.000 identiske eksemplarer inden for 12 på hinanden følgende måneder. Kun bilmodeller, der var i produktion mindst 15 år før d. 1. januar i den aktuelle sæson, er tilladt.
Serieproducerede sportsvogne (biler med plads til mindst 2 personer), som er produceret i mindst 5.000 identiske eksemplarer, og hvor bilens grundlæggende konstruktion samt motor, gearkasse og undervogn er hentet fra en serieproduceret standardvogn som defineret ovenfor. Ved tvivlsspørgsmål afgør Historisk Udvalg, om en 2-sædet sportsvogn kan henregnes til Kategori Serie.

9.6.2.2 Sport:
Udgået


Spørgsmålet, jeg indsendte, var:

Hej.

Jeg overvejer at starte i banesport, og kunne godt tænke mig at bygge en MX-5 til dette. Er der nogen chance for, at der kan opnås dispensation, således at man kan deltage i YT med en MX-5 af den rette alder? Jeg havde jo håbet på, at den kunne blive godkendt under "9.6.2.2 Sport", men det afsnit er jo udgået i den seneste revision af Reglement 9.

Mvh. Tom


Og svaret er netop kommet:

Hej Tom,

Historisk udvalg har behandlet din henvendelse og har følgende kommentarer, der udgives i HU protokol 04-2013:

Henvendelse fra Tom Mortensen vedr. Mazda MX 5 til Young Timer
Der ønskes dispensation for denne til at deltage i YT.
Udvalget mener at der kan deltages med sportsvogne, der er serieproduceret i 5000 eksemplarer jv. Reglement pkt. 9.6.2 og at det dermed ikke er nødvendigt med dispensation.

Med venlig hilsen
Dansk Automobil Sports Union

Ture Hansen
Souschef


Udvalget vælger altså, for MX-5'eren, at se bort fra kravet om, at "... grundlæggende konstruktion samt motor, gearkasse og undervogn er hentet fra en serieproduceret standardvogn...".

Vejen er altså nu banet for MX-5'ere i Youngtimer :)

- Tom
'99 Jubilæumsmodel nr. 4810
Megasquirt DIYPNP by Reverant
Trackspeed Engineering COP kit
RB 4-1, race-kat, RB udstødning
V-Maxx gevindundervogn
OZ Alleggerita HLT + 205/45-16 Yokohama AD08R
Brugeravatar
one-niner
 
Indlæg: 654
Tilmeldt: tirs 4. aug 2009 15:17
Geografisk sted: Aarhus

Tilbage til Banekørsel

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 1 gæst

cron