Foråret er kommet og der er jo egentlig ikke så lang tid til vi skal til MX-5 træf på Jyllands Ringen.
Så der er travlt i garagen, for at få racerbilen færdig.
Udover racerbilen er jeg også gået i gang med et andet projekt.
Har fået købt mig en autotrailer, men en billig en som lige trænger til en kærlig hånd.
Så nu skal både bil og trailer være klar til den 26 juni. Jo jo jeg keder mig skam ikke.
Motoren er færdig bygget og færdig monteret.
Ny køler, oliekøler og ventilator er monteret, samt sensor til olietemp, olietryk og brændstoftryk.
Udstødningssystemet er monteret og manifolden er pakket godt ind
Batteriet er monteret og der er power på bilen. Roder stadig en del med ledningsnettet, men flere og flere knapper fungere.
Har dog ikke fået startet motoren endnu, selvom at den er klar til det. Har et lille el problem.
Der er masser af strøm, når nøglen drejes, brændstofpumpen starter fint når jeg sætter tænding på, og når jeg drejer nøglen det sidste hak, så turner starter motoren.
Men bilen starter ikke. Fordi når startermotoren tager fat, så forsvinder alt strømmen!!!!
Der er sikkert noget som er forbundet forkert, som stjæler strømmen når starteren træder til. Endnu en udfordring.
Også har jeg tabt en vinkelsliber ned over mine døre, motorhjelm og bagklap. Der røg noget vægt af.
Og lige nogle billeder.