En lille opdatering herfra, jeg har lavet en masse servicerelaterede ting på det sidste...
Efter en track-day på Vandel var det vist tid for en gang bremseservice!
Ny og gammel klods - behøver vist ikke fortælle hvad der er hvad her
Nye originale skiver, samt EBC Green Stuff klodser for og bag - dejligt!
Glideflader blev smurt med bremsefedt og klodsernes kontaktflader smurt med kobberfedt. Venstre bagkaliber sad fast i glidefladerne, disse afrenset for rust og ir med fint smergellærred og poleret efterfølgende med Slipol inden nyt bremsefedt blev påført.
Benzinfilter udskiftet med nyt originalt Mazda brændstoffilter. Med afmonteret filter blev de \"blottede\" områder af bunden sprøjtet med tynd Dinitrol ML og dernæst sort Dinitrol udenpå som slidlag.
Nye Phillips Xtreme Power H4 forlygtepærer og en \"ghetto-justering\" af lygterne da det ene vippetøj sad løst!
Tjekket for fejlkoder i motorstyring, ingen fejl.
Klar på hylden til en ledig stund står ny bremsevæske og kølervæske. Derudover skal der (snart!) monteres et KN åbent filter, tændingen justeres og et nyindkøbt sæt Magnecor tændkabler monteres.
Nåhr ja, så har jeg snart kørt 22.000 km i den og nyder det stadig! Den er ved at kende turen mellem Svendborg og Aalborg temmeligt godt